Dit brev af 18de fik jeg her den
23de
; men jeg har lige til idag ikke fået ordentlig tid til at skrive selv.
Sigurd var her imidlertid i forgårs aftes og han fortalte at både han og
Bergliot nylig havde fået breve fra dig og at han vilde
skrive som igår. Jeg håber at han har gjort
det, og du har således ikke været uden efterretninger fra os.
Sigurds billede står idag i «Verdens gang» med tekst af
Christian Krohg; men teksten er utvilsomt baseret på notitser af Sigurd selv. Jeg tror ikke
<...> dem i den <...> er
Eilif Peterssen færdig med sit billede; men så er
Werenskiold kommet i hans sted. Dette sinker mig jo noget i mine forretninger, navnlig da i min brevskrivning; men jeg føler det tillige som en behagelig adspredelse og afveksling, og nogen besværlig ulæmpe for mig er der jo ikke forbundet
dermed da altsammen foregår i mit arbejdsværelse. Bagefter kommer så
Sinding og skal modellere statuen til det nye teater. Dette
turde jo blive noget brydsommere; men det får jeg jo finde mig i; og
desuden så har jeg jo frist endnu i nogen tid. – Forrige lørdag var jeg i stor
middag hos
dr. Boeck og
frue, hvor du kanske husker at jeg var ifjor også. På tirsdag er jeg buden til middag hos
den franske generalkonsul, som bor her lige ved på
terrassen. For øvrigt lever jeg stille og har fået læst meget i vinter. Som du vel vil have bemærket er jeg nemlig nu
begyndt at
købe bøger for at kunne have noget at sende derned; og så læser jeg jo først bøgerne selv. Sigurd læser dem også og jeg håber at du finder adskilligt deriblandt, som kan interessere dig. Fru
Erna Juel Hansen tiltaler mig meget. Hun er en fin og skarp iagttager
og forstår at fortælle klart og fængslende. –
Vullums boer fremdeles ude ved Nordstrand. Hende har jeg endnu ikke sét noget til; men ham møder jeg en sjelden gang på gaden. Man siger at han fremdeles driver på med at tylle øl i sig. Jeg kan
imidlertid ikke sige at jeg har mærket noget på ham.
Kr. Janson er nu begyndt at komme sig igen og holder på at organisere en
unitarisk menighed. Om han og hans familje
vil kunne leve deraf er visst mere end tvilsomt. Gid det bare måtte lykkes for ham. – Ja, lev nu så vel for dennegang. I næste uge skal du få høre mere fra mig og kanske få sendt en bog. Skriv du også snart!
H. I.